Nyt kort med chip og kontaktløs betaling

Nyt kort med chip og kontaktløs betaling

I år får alle Forbrugsforeningens medlemmer nyt betalingskort.
Et betalingskort med chip og kontaktløs betalingsfunktion.

Her finder du nyttig information i forbindelse med kortudskiftningen.

 

Alle medlemmer har nu fået nyt kort

Kortene er sendt ud i perioden maj til september 2020.

Din pinkode er den samme

Pinkoden til dit nye kort er den samme som hidtil. Har du glemt din pinkode, kan du finde den på Min FBF Konto. Du skal blot logge ind med NemID her.

  • Vælg 'Konti og kort' og herefter 'Kortoversigt' i menuen.
  • Klik på kortnummeret og vælg 'Vis pinkode'.
  • Log på med NemID og få vist pinkoden.

Kortet er aktivt med det samme

Du kan bruge dit nye kort i webshops med det samme. Første gang du betaler med dit nye kort i en butik, skal du sætte chippen i terminalen og indtaste din pinkode for at aktivere chippen.

Chip og kontaktløs betaling

Med det nye Forbrugsforeningskort betaler du, på samme måde som du betaler med dit Dankort. Du holder kortet hen til terminalens punkt for kontaktløs betaling - oftest er det oven på eller på siden af terminalen. Ved beløb over 350,- kr. skal du taste din pinkode. Ind i mellem vil terminalen bede dig betale ved at sætte chippen i terminalen og indtaste pinkode.  

Virker det ikke?
Hvis du ikke kan betale kontaktløst eller der står 'ukendt kort' på skærmen, så betal ved at indsætte chippen - eller brug magnetstriben. Problemet kan opstå, fordi nogle terminalleverandører endnu ikke har fået opdateret deres software.

Hvis du oplever, at du slet ikke kan betale med kortet, så fortæl os om det her.

Dit gamle kort spærres

Så snart du har taget dit nye kort i brug, bliver dit gamle kort automatisk spærret. 

Opdater dine kortoplysninger

Husk at opdatere dine kortoplysninger, hvis dit kort er tilknyttet et abonnement på:

Bonnier Magasiner (Illustreret Videnskab, Magasinet Liv med flere)
DUKA Telefoni
Forbrugerrådet Tænk
Go2fitness
Julemærkefonden
Lagkagehusets app
Loop Fitness
Modstrøm (El)
Retnemt Måltidskasser
Sartorvet
Saxo Premium
Simple Feast
Skagenfood
Øko+ Føtex

Har du købt ferieophold eller rejse og betalt første andel på dit gamle kort, kan restbetaling ikke trækkes automatisk. Derfor vil disse arrangører gerne vide, at du har fået nyt kort:

Small Danish Hotels
Novasol
Dansommer

Disse rejsearrangører behøver du ikke kontakte, da du selv registrerer de nye kortoplysninger, når du betaler:

Alpen Rejser
Atlantis Rejser
Detur
DFDS
Folkeferie
Forbrugsforeningens Ferieboliger
Jesperhus Feriepark
Landal Greenparks
Smyril Line
Spies
TUI

 

Dit kreditmaximum er uændret

Du har samme kreditmaximum på din konto som hidtil. Ved at logge ind på mitfbf.dk med NemID, kan du se hvor meget du kan handle for.